Ydelser
Vi sparrer med andre fagprofessionelle omkring eksempelvis byggeri, skærmende/stimulerende boligindretning, formidling, læring, kommentarer og hjælp til artikelskrivning, personaleudvikling, dialogværktøj, observationsdesigns og faglige rollespil. Endvidere har Social- og boligstyrelsen brugt os som samarbejdspartnere i forskellige udviklingsopgaver.
Foruden vores egne kurser, som er tilgængelige for alle, har vi løst kortere og længerevarende undervisningsforløb for private botilbud, kommunale samarbejdspartnere og for hjemmestyret i Grønland.
Det er vores erfaring, at den tid, vi i fælleskab med kunden bruger til at forberede forløbet, har betydning for den organisatoriske læring og effekt af indsatsen. Det er vigtigt at få indgået aftaler om
- rammer, lokaler og teknik, fysisk mulighed for gruppedialog, forplejning, hvad gør underviser og hvad gør kunden
- graden af ledelsesdeltagelse
- deltagerforudsætninger
- deltagerforberedelse og inddragelse forud for forløbet
- muligheden for at koble forløbet på noget andet, som sker i organisationens årshjul eller andre begivenheder
- Plan B - hvis der opstår problemer i forløbet
og meget mere.
Du er meget velkommen til at kontakte konsulenternes leder Ann Frederiksen og få en uforpligtende samtale om vores ydelser og mulighed for at tilpasse dem netop jeres organisation.
Opdateret