Kommunikation

"Kommunikation" betyder oprindeligt "at gøre fælles". Som hos de fleste andre pattedyr er vores parathed til at kommunikere solidt indlejret i vores DNA. Det er formålstjenligt for menneskets overlevelse, at vi kan interagere med vores artsfæller i flokken.

Behovet for og lysten til at kommunikere og interagere i et fællesskab er i princippet givet for alle. De fleste af os lærer at bruge et talesprog og et tilhørende skriftsprog i vores interaktion med hinanden. Det er imidlertid meget komplekst at udvikle denne færdighed.

Mundmotorik, stemmebånd, stemmelæber og åndedræt skal kunne afsende budskabet. Flere områder af hjernen skal samarbejde om at genkende det, der bliver sagt af en anden, afkode det emotionelle indhold, finde de ord, der skal bruges og de tilhørende motoriske programmer, som man skal bruge, når man producerer sin tale. Man skal have gode pragmatiske færdigheder i forhold til at kunne tilpasse sit sprog til en given social sammenhæng.

Der er således mange funktioner involveret i almindelig sprogproduktion, som kan gøre det vanskeligt, hvis en eller flere af disse funktioner er berørt af et udviklingshandicap - uagtet, at behovet for kommunikation og for at forankre sig i et fællesskab i høj grad er tilstede. Når man taler om nedsatte sprogfunktioner, er der en risiko for at man stirrer sig blind på det at kunne udtrykke sig - og glemmer, at effekten af nedsat sprogfunktion kan være en dyb identitetsmæssig og social isolation.

• Grundlæggende viden om kommunikation og sprog
• Systematisk observation
• Viden om afdækning af kommunikation og sprog
• Viden om alternativ supplerende kommunikation
• Tilrettelæggelse af kommunikationsunderstøttende tiltag